
Efterårets stilfulde grundsten
Tekst: Mikael Vallin
Foto: Evelina Lind
Ydervesten
Ekstra varme, stildetaljer og en række anvendelsesmuligheder store dele af året, gør ydervesten til en central del i mange kombinationer til efterårsstilen. Bær den uden på eller under en kraftigere blazerjakke, over en grovstrikket rullekrave med jeans, flannel- eller fløjlsbukser eller som et varmende lag over jakkesættet på vej til kontoret. Det er en god idé at vælge stilen på vesten efter den måde hvorpå den er mest anvendelig for dig. Det er en fantastisk praktisk ting til at få din tyndere uldfrakke til at blive varm nok til de koldeste dage.En tykkere vest med mere volume, er perfekt hvis du mest bruger den uden på sweateren eller jakken. En mellemtyk, hvis du både har den uden på eller under, og en tyndere, hvis du mest bærer den som et varmende mellemlag. En ren klassiker er den quiltede vest som fungerer som fór i Barbours jakker, og som med sit quiltede og ternede mønster giver et klassisk look med outdoor-elegance. Letvægtsdun giver en moderne og sportslig fremtoning, som giver et afslappet look ved brug med mere klassisk tøj.
Brogues med gummisåle
Selvom sneakers også er en rigtig fin sko, så er de langt fra altid universalløsningen. Skoene, dets kvalitet og udførelsen sætter tonen for hele dit look og det indtryk du visuelt giver - vælg dem derfor med omtanke. Brogues er klassisk designet som en mere afslappet sko og fungerer lige så godt til jeans hvor brogues giver et finere og mere klassisk look, som til et jakkesæt, hvor de giver et mere afslappet look. Brune eller sorte afhænger af hvilke farver du bærer mest i hverdagen. Sorte sko er ikke altid den bedste løsning. Brune sko passer til marineblåt, gråt, brunt og olivengrønt. Sort fungerer oftest kun til sort og gråt og skaber en meget, og somme tider for meget, skarp kontrast til mange andre farver. Gummisåle gør at de klarer vintervåde veje med sand og salt, hvis du bor i sådan et klima.Tørklædet
Tørklædet er et langt mere alsidigt alternativ til det tykkere halstørklæde. Det kan bæres tidligt på sæsonen da det er lettere og tyndere, samtidigt med at det varmer lige så godt, når det er koldt udenfor. Vi taler nu i første omgang om de tynde tørklæder i mat kvalitet af uld eller bomuld og ikke de blanke silketørklæder som kræver mere pondus og vilje at bære.Bær det rundt om halsen med en enkel knude ved varmere vejr og flere gang rundt om halsen mere en mere avanceret knude når det er koldere. Det vigtigste at være opmærksom på, er at tørklædet ikke kun er nyttigt til at holde varmen, men også er en lige så vigtig og subtil stilmarkør. En nydelig måde at løfte niveauet på dit look.
LÆS MERE: Hvordan binder man et tørklæde?
Jakke i grovere stof
Sammen med alle ovennævnte dele udgør en jakke i grovere stofkvalitet en sammenhængende del til både overtøj og stillige stilforstærkende overdel til jeans, chinos, fløjls- eller flannelsbukser m.m. Lag-på-lag under en frakke sammen med vesten, bliver den en trofast ven til både job og fritid. Hvad angår selve stoffet, så er flannel og tweed, men også fløjl eller moleskind, gode veje at gå. Præcis som med vesten og skoene vælger du en farve som fungerer bedst til din øvrige garderobe. Marineblåt, men også mørkere grønt og brunt er meget anvendelige farver, sammen med bukser i toner af blåt, gråt, brunt, beige eller grønt. Den stil- og selvsikre mand prøver en rødbrun fløjlsbuks til sin marineblå, grønne, brune eller grå jakke.LÆS MERE: Hvordan matcher man bukser og blazer?