Når det gælder tøj og stil, tales der ofte om jakker, skjorter og sko. En af de ting, der bør være mindst lige så meget fokus på, er dog strømpen. Som basistøj og som en måde at føle sig godt tilpas på er det en af de ting, der kan findes i alle mænds garderobe. Langt de fleste ejer en halv snes strømper, mens det ikke er alle, der ejer en blazer. Strømper hører også til den gruppe beklædningsgenstande, der bruges dagligt.
På den måde er det let at overse strømpen og dens betydning for tøjstilen. Den tages for givet, hvilket man bør undgå, hvis man vil være så elegant, stilfuld og præsentabel som muligt. Det er nemlig detaljerne, der skaber helheden, og helheden bliver ikke bedre end den strømpe, man bruger.
Der er flere forskellige aspekter at overveje, når man dykker ned i den komplicerede verden, som strømper udgør. Forskellige strømper har forskellige anvendelsesområder samt passer godt eller mindre godt, afhængigt af påklædningen og sammenhængen. En pæn, sort silkestrømpe er gør sig godt til smokingen, men er måske ikke helt så god til de blå jeans og bomberjakken. Og den hvide tubestrømpe må ikke bruges sammen med
jakkesættet.
Ved at følge visse retningslinjer og tips kan man lære at bruge strømper med stil. Det gælder bare om at være lidt lydhør.
Strømpens historie
Forhistorisk tid
Langt tilbage i tiden, i civilisationens vugge, lavede hulemændene strømpelignende sko af skind og huder fra dyr. For at gøre det ekstra varmt og behageligt kunne man stoppe strømpen med fedt og i visse tilfælde kød. Det gjorde man også for at forstærke den lidt mangelfulde strømpe og dermed beskytte mod det hårde underlag.
Den første prototype af strømpen så dagens lys i hulemændenes tid, men den skulle komme til at udvikle sig til noget langt mere avanceret. Noget, der blev anset for at være en luksusvare.
Middelalderen
I middelalderen var strømpen et produkt, der var beregnet til adelen og overklassen. Riddere og krigere brugte også strømper for at beskytte fødderne mod den rustning, de havde på.
Den var dyr at fremstille, og derfor havde almindelige mennesker ikke penge til at købe strømper. Men i 1600-tallet havde de fleste råd til strømper. De fremstillede dem selv, men de blev ofte strikket i kløende materialer som uld. Det var dog et passende materiale, fordi strømperne fik en varmende effekt på kolde dage og nætter.
De rige brugte ofte fine materialer som silke til deres strømper.
Strikkemaskinen blev opfundet
I 1589 opfandt englænderen William Lee den første strikkemaskine – noget, der skulle komme til at revolutionere strømpeproduktionen. Nu kunne man fremstille strømpen i halve dele og derefter sy dem sammen, så de dannede en linje på læggen. Det skulle dog komme til at tage et par hundrede år, før strikkemaskinen kom til at indfri sit fulde potentiale.
I 1723 kom strikkemaskinen til Sverige, hvor Christoffer Polhem, opfinder og industrimand, lavede en del forbedringstiltag på den. Kapaciteten blev øget, og nu kunne strømperne endelig masseproduceres på en måde, der ikke tidligere havde været muligt. I hvert fald ikke lige så billigt.
Rundstrikkemaskinen så dagens lys og kom senere til at gøre det muligt at fremstille sokker direkte i rør. Hælen og tåstykket skulle dog syes i hånden, men arbejdet blev meget nemmere.
Kvaliteten af strømpens fremstilling afhænger af antal nåle, der bruges i maskinen. Rundstrikkemaskinen kunne i starten kun bruge 72 nåle, men i dag findes der maskiner, som bruger op til 280. Jo flere nåle, jo tættere og finere strømpe.
Nylonstrømpens revolution
I starten af 1900-tallet begyndte fabrikkerne at fremstille en ny slags strømpe i et nyt materiale – nylon. Det kom til at revolutionere den velklædte verden, og man kunne nu masseproducere fine og tynde strømper til alle samfundsklasser.
På trods af, at nylonstrømper i de flestes øjne måske er forbundet med dameundertøj, var nylonstrømper dengang en selvfølgelig del af en velklædt mands garderobe. Knæstrømperne blev for eksempel som regel fremstillet af nylon.
I dag anses nylon for at være et billigt materiale, der får fødderne til at svede mere, end godt er. Derfor fremstilles strømper nu i stigende grad i materialer, der kan ånde, f.eks. bomuld.
Nylon indgår dog stadig i det materiale, en strømpe fremstilles af, så formen bevares.
Strømpen blev moderne
Som tidligere nævnt, var strømpen før i tiden et statussymbol, hvilket der stadig findes bevis for. I 1348 skabte kong Edward III en orden, som kom til at blive den højest agtede, velrenommerede og fornemme af alle ordrer. The Most Noble Order of the Garter, blev dens titel. Eller som den kaldes på dansk: Strømpebåndsordenen.
Strømpen i dag
I dag findes der flere forskellige modeller af strømper. Alt fra knæstrømper til loafer-strømper, som kun dækker tæerne og hælen. Der findes også flere populære sportsstrømper og kompressionsstrømper.
Vi har sammensat nogle enkle anbefalinger, som kan hjælpe dem, der føler sig fortabt i strømpejunglen, så påklædningen bliver så elegant som muligt. Vi kommer også med tips til, hvordan du kan få strømperne til at holde længere.
Retningslinjer
1. Få strømpen til at holde
Det kan virke som en selvfølge, men for at undgå huller i strømperne og slidte hæle skal du passe på dine fødder og undgå unødig slitage. Samtidig bør du undgå at bruge strømper, der er slidt i stykker. Hvis der er huller i strømperne, skal de kasseres. Man ved aldrig, hvornår man kommer til at tage skoene af, og så gør man ikke noget eksemplarisk indtryk, hvis de er lasede. Vi anbefaler at have mindst 12 par strømper i garderoben, så der er nok til et stykke tid.
2. De skal matche
Selv om to strømper er sorte og næsten identiske, bør man undgå at blande strømper med en anden model. Det giver et pænere helhedsindtryk og føles bedre, hvis strømperne matcher, men det havde du sikkert allerede luret.
3. Køb strømper, der passer
Hvis man køber større pakker med strømper, er de ofte lavet til flere størrelser. Størrelsesintervallet 39-43 passer ofte ikke til alle. Strømper, der ikke passer, kan glide ned på læggen og sidder måske ikke så pænt på foden. Dette er især vigtigt at huske på, hvis man køber knæstrømper. Hvis de glider ned på læggen, giver det en træls silhuet og føles ubehageligt.
Og lad os ikke glemme, at der findes størrelsestilpassede strømper, hvilket betyder, at strømpen tit sidder bedre og dermed ikke så nemt glider. Hvis strømpen er en knæstrømpe, bør strømpens elastiske del være lang, så den bliver siddende.
Forskellige modeller til forskellige stile
Knæstrømpen
Knæstrømpen er egentlig den eneste strømpe, man bør bruge sammen med jakkesæt, kjole og hvidt eller smoking. Når man har jakkesæt på og lægger benene over kors, glider buksebenet som regel opad, og hvis man så har for korte strømper på, kommer skinnebenet til syne og ødelægger silhuetten. Der bør være stof fra midten af læggen og helt ned til skoen. Huden skal helst slet ikke være synlig.
[SLIDER2 START]
[ARTNR='12286411r']
[SLIDER2 STOPP]
Undgå også skrigende farver. Her må man gerne bruge en strømpe, der matcher bukserne, så det giver en blød finish. Hvis du har et mørkeblåt jakkesæt, er en mørkeblå strømpe at foretrække. En gylden regel er aldrig at matche strømpen med skoene. Strømpen skal hellere matche jakkesættet.
[SLIDER2 START]
[ARTNR='13341511r']
[SLIDER2 STOPP]
Til smoking er et par silkestrømper et smagfuldt og klassisk valg. For nogle år siden var det populært at bruge røde strømper til smoking, men det anbefaler vi ikke. Hvis man ønsker at skille sig ud, kan man gøre det med et par tynde, ribstrikkede strømper i silke.
Den almindelige strømpe
Der findes de personer, som er aktive modstandere af alt, der ikke er knæstrømper. Der er dog praktiske fordele ved en almindelig strømpe, der går til midt på læggen.
For det første er det billigere. En almindelig strømpe, som går til læggen, bruger omkring 25 procent mindre materiale end en knæstrømpe. Det betyder, at prisen er lavere.
For det andet er det ikke lige så varmt. Hvis man har jeans og T-shirt på en lun efterårsdag, kan det være rart ikke at have knæstrømper på. Det giver også et mere homogent indtryk at have en "klassisk" strømpe på til en lidt sporty påklædning. De ribstrikkede strømper bør gemmes til en lidt mere elegant påklædning.
[SLIDER2 START]
[ARTNR='11575911r']
[SLIDER2 STOPP]
Den almindelige strømpe giver også mulighed for at eksperimentere lidt mere med farver. Hvis man har chinos, blazer og et par mørkebrune sko på, kan en vinrød strømpe være utrolig elegant.
Ragsokker
Når der er minusgrader, og det blæser, er et par grove ragsokker at foretrække. Hvis man kombinerer dem med et par støvler, en dunvest og en striktrøje, har man den perfekte vinterpåklædning.
[SLIDER2 START][ARTNR='14360411r'][SLIDER2 STOPP]
Træningsstrømper
Når man træner, er det helt okay at bruge hvide tubestrømper. De er et udmærket valg, hvis man er på tennisbanen, på løbebanen eller i motionscenteret: Det er først og fremmest der, de hører hjemme. Man bør ikke bruge dem til sin hverdagspåklædning og især ikke til jakkesæt.
[SLIDER2 START][ARTNR='10981310'][SLIDER2 STOPP]Ankelstrømper
Til shorts, T-shirt og sneakers er et par ankelstrømper praktiske. Hvis man har ømme fødder og nemt får gnavsår, kan man beskytte hælen uden at have høje strømper på. Ved at bruge ankelstrømper i stedet for at gå barfodet kan man nemt reducere fodsved og andet uvelkomment.
[SLIDER2 START][ARTNR='11943711r'][SLIDER2 STOPP]
Non-socks
Hvis man elsker tanken om at gå barfodet i sko, men ikke kan lide at svede for meget i sine sko, er non-socks det perfekte alternativ. Ved at beskytte hælen og tæerne absorberer strømpen fugt og beskytter dermed skoen mod for meget sved. Den gør sig godt om sommeren i et par loafers eller et par sneakers.
[SLIDER2 START][ARTNR='10746011r'][SLIDER2 STOPP]
Sammenfatning
Der er flere forskellige ting at tage hensyn til, når man køber strømper. Det vigtigste er dog, at de føles behageligt. Det er let at følge strømpepolitiets regler, men man er nødt til at huske, at alt er subjektivt – også når det gælder strømper.