Tekst: Jon Carrington
Foto: Getty Images & Evelina Svantesson
Du ved sandsynligvis godt, hvad en loafer er som begreb. Men hvor meget ved du egentlig om dens spændende historie, og har du selv prøvet at bruge den? Vi guider dig gennem dens oprindelse, og hvordan du kan bruge den.
INDHOLD
Hvad er en loafer?
Loaferen – en sko med norsk oprindelse?
Preppyen og loaferen
Forskellige modeller af loafers
Hvornår kan man bruge en loafer?
Hvordan kan man bruge loafers?
Hvad skal man være opmærksom på, når man køber loafers?
Loaferen er en såkaldt slip on-sko, som ikke har nogen snøring. Det er en lav sko med blottet ankel og en separat påsyet sål i modsætning til en mokkasin, hvor sålen som regel er en del af skoen. Loaferen har også altid en søm hen over tåen på overlæderet. Hvis skoen ikke er forsynet med en sådan søm, defineres den i stedet som en slipper.
Følgende parametre kan bruges til at skelne en loafer fra andre lignende skomodeller som sejlersko, mokkasiner, slippers, bilsko og espadriller.
• Loaferen er uden snøring.
• Loaferen er en lav sko med blottet ankel.
• Loaferen har en separat sål.
• Loaferens overlæder har en mokkasinlignende konstruktion med en søm rundt om fodens forreste del.
• Loaferen har normalt en mere stiv konstruktion end f.eks. bilsko og slippers
Når man taler om loaferen og dens oprindelse, støder man som regel på to forskellige teorier. Den mest udbredte er den om en norsk mand, som efter et ophold i USA var blevet inspireret af indianernes mokkasiner og rettede dette design til, så resultatet blev en loafer. Loaferens anden oprindelse siges at stamme fra det britiske kongehus, som bestilte en ny type sko til indendørs brug på deres landejendomme. Vi tager et kig på dem begge.
Opfinderen af Aurlandskoen, loaferens såkaldte stamfader, siges at være norske Nils Tveranger, der kom til samfundet Aurland som ung mand i starten af 1900-tallet. Han havde efter flere års ophold i USA lært skomagerfaget og etablerede sig derfor som skomager i lokalsamfundet. Inspireret af de traditionelle mokkasiner, som irokeserindianerne brugte, designede han i 1908 en tidlig version af Aurlandskoen. Eftersom irokeserstammen kommer fra området omkring The Great Lakes i USA, kan vi antage, at Tveranger lærte skomagerfaget et sted i Chicago-området.
Da den store depression lammede det meste af verden i 1930'erne, herskede der optimisme i Aurland. Tveranger udviklede dengang det, der skulle komme til at blive loaferens oprindelse – Aurlandskoen. En model, som var inspireret af den lokale Teseskoen og indianernes mokkasiner, men i en modificeret udgave tilsat en sål. Skoen kom til at blive meget eftertragtet i årtierne efter anden verdenskrig og blev snart brugt af langt flere end blot de lokale fiskere, som udgjorde den oprindelige kundebase.
Snart blev Aurlandskoen brugt i hele verden og på så fjerntliggende steder som Svalbard. I USA var man hurtige til at se det kommercielle potentiale for skoen, og ikoniske producenter af loaferen som f.eks. familien Spaulding (som siges at have givet skoen netop navnet loafer), G.H. Bass med sine Weejuns og Alden med sin model af tasselloaferen skabte sig hurtigt et navn inden for denne norske opfindelse. I 1950'erne havde modellen for alvor sin storhedstid blandt både mænd og kvinder, og det var på det tidspunkt, at den udviklede sig til det, vi i dag definerer som en stereotyp preppy stil.
I første halvdel af 1900-tallet, i 1926, bad kong George VI skoproducenten Raymond Lewis Wildsmith om at designe en ny model af "country house shoe" for ham. Den London-baserede skoproducent Wildsmith havde på det tidspunkt i mange år fremstillet og lavet sko til The Household Cavalry, som er en del af det britiske monarkis officielle livvagt.
Raymond tog opgaven alvorligt og leverede snart en sko med lav hæl, som var uden snøring og let kunne tages af og på, til den britiske monark. Skoen havde mange ligheder med mokkasinen, men det står hen i det uvisse, om Wildsmith blev inspireret til den i den forbindelse, eller om han fik meget tydelige instruktioner og ønsker fra sin kunde.
Kort efter at modellen blev leveret, dukkede den også op på butikshylderne og blev tilgængelig for flere end bare de kongelige – Wildsmith-loaferen havde set dagens lys. Selv om loaferen oprindeligt blev fremstillet til indendørs brug og en mere afslappet stil, blev den også hurtigt et populært valg, når folk ønskede en afslappet stil udendørs.
De fleste stilinteresserede ved nok, at loaferen indgår i preppy-stilens basisuniform. Det er svært for os at forestille os et historisk billede af Ivy League-universiteter, hvor klassiske pennyloafers ikke på afslappet vis kombineres med et par chinos og en collegetrøje (naturligvis fra ens eget universitet). Nogle af de bedste eksempler på dette finder vi i Teruyoshi Hayashidas fotobog Take Ivy fra 1960'erne, som er en fornem tidskapsel og inspirationskilde til preppy-stilen.
LÆS MERE: Hvad er preppy?
Preppy, Ivy League og loaferen har altid været tæt forbundet med hinanden i en sådan grad, at de sammen har opnået kultstatus
Hvis vi kigger lidt tilbage i tiden for at finde sammenhængen mellem preppy-stilen og loaferen set ud fra en historisk vinkel, kan det sandsynligvis tilskrives den tids rige amerikaneres rejsetrang. Mange fra den "tabte generation" i starten af 1900-tallet drog til Europa for at leve livet, og med sig hjem bragte de utallige souvenirs, som f.eks. Aran-trøjer fra Irland, espadriller fra Spanien og tartan fra Skotland.
Det siges, at en gruppe unge amerikanske studerende, som drog til Norge for at fiske, lagde mærke til en enkel og afslappet sko i en mokkasinlignende konstruktion, som de lokale fiskere havde på, og som mindede meget om det, vi i dag kender som en pennyloafer. De tog modellen med sig hjem til USA og til deres universiteter. Modellen blev hurtigt mødt med stor begejstring, og i 1950'erne og 1960'erne blev skoen, som man kaldte penny loafer, brugt på utallige universiteter og var så populær en model i de studerendes garderobe, at de gik i dem, indtil de faldt fra hinanden. Det fortælles, at en del studerende endda gik så vidt, at de reparerede deres sko med gaffatape. Modellen har i dag kultstatus og er en given del af den stil, vi kender som preppy.
Som vi allerede har konstateret, var pennyloaferen en selvfølge i den stilbevidste studerendes garderobe. Skoen var altid brun og blev brugt som en mere afslappet sko. I nyere tid er den også begyndt at dukke op i andre farver og sammen med mere formel påklædning.
Pennyloafers, sidst i 1940'erne, med pennyen på det rette sted
Navnet siges at stamme fra 1930'erne og skyldes, at man kom en penny i det dekorative hul på hver sko, som findes i midten på båndet hen over pennyloaferens overside. Et beløb, som siges lige akkurat at have været tilstrækkeligt til at betale for et nødopkald i den tids telefonbokse, når de unge studerende havde været ude at danse.
Loaferen fås i flere forskellige modeller. Nogle af de mest udbredte er tassel, penny og Belgian. Dem gennemgår vi nedenfor. Men der findes også andre modeller som Guccis ikoniske Gucci-loafer, Kiltie-loaferen og mange flere.
Pennyloaferen er kendetegnet ved det bånd med et dekorativt hul i midten, som sidder på skoens overside. Et sted, hvor det siges, at unge mænd og kvinder i 1930'erne stoppede mønter i, og som senere kom til at give modellen dens navn – penny loafer.
Modellen fandtes oprindeligt mest i brunt, fordi den blev anset for at være en afslappet sko, men den fås i dag i mange flere farver og kan bruges både afslappet og elegant.
Modellen stammer sandsynligvis fra Norge og Aurlandskoen, men blev i USA blandt andet gjort populær af G.H. Bass med deres model Weejuns.
I 1930'erne siges det, at stilikonet Edward VIII var stor fortaler for pennyloaferen og gerne brugte den sammen med sine jakkesæt.
LÆS MERE: Stilikonet Edward VIII
I dag findes modellen i de fleste velansete skoproducenters sortiment.
Tasselloaferen kan betragtes som et lidt mere ekstravagant alternativ til sko, som med sine små kvaster og flettede bånd på oversiden får den til at skille sig lidt ud fra de andre modeller i skogarderoben.
Klassisk tasselloafer fra Crockett & Jones
Modellens oprindelse står ikke helt klart, men i 1950'erne dukkede den op som en favorit i de mere sofistikerede kredse i New York og Los Angeles.
Det siges, at Belgian loafers blev opfundet af Henri Bendel, som i 1950'erne købte to skofabrikker i Belgien, som var over 300 år gamle, og begyndte at fremstille loafers til mænd og kvinder. Skoen var en øjeblikkelig succes og reddede efter sigende den belgiske skotøjsindustri fra at dreje nøglen om.
Belgian loafer i lys ruskind med den karakteristiske lille sløjfe på oversiden
Modellen er karakteriseret ved sin lidt pænere profil og en lille sløjfe, som sidder på oversiden af vristen. Den forekommer ofte i lidt mere udskejende farver, og som model er den velegnet både til indendørs brug og til en lidt mere afslappet påklædning.
Loaferen er længe blevet anset for at være et afslappet alternativ, som er mere velegnet til hverdag end til fest. Det kan sandsynligvis tilskrives dens oprindelse som en mere arbejdsbetonet sko end fin påklædning samt det faktum, at den i starten mest blev fremstillet i brunt, som anses for at være en uformel farve. Men i og med at kravene til, hvor formelt vi klæder os, er under forandring og har været det længe, er loaferen begyndt at blive anset for at være et mere elegant alternativ, og i dag kan den godt bruges til jakkesæt i lidt mere afslappede sammenhænge og med det rette farvevalg.
I Europa anses loaferen normalt for at være en mere afslappet sko, som kombineres med et par jeans eller en blazer og et par bukser i en anden farve. I USA og Asien er billedet dog et helt andet, og der kan et par sorte pennyloafers sagtens fungere som et udmærket alternativ til et par oxfords, når man er iklædt jakkesæt.
At loaferen skulle være en model, som man kun kan bruge om sommeren og uden strømper er måske noget, vi bare selv har fundet på, og noget, som man helt klart ikke skal lade sig begrænse af. Nu hvor du har arbejdet dig gennem hele teksten, må konklusionen være, at modellen ikke bare gør sig godt til en afslappet stil med et par jeans og en trøje, men også fungerer lige godt sammen med et jakkesæt eller en blazer og et par bukser i en anden farve. Ikke mindst hvis man kigger på, hvordan skoen er blevet brugt historisk set.
"Hvis du tror, at loaferen kun er til sommerbrug, kan du godt tro om"
For at få mest muligt ud af dine loafers kan du afhængigt af årstiden variere dem ved at bruge dem uden strømper og med lyse farver i sommerhalvåret og så til efteråret og om vinteren bruge dem sammen med et par tynde og stilfulde strømper i fin uld til både elegant og afslappet påklædning.
Hvis du tror, at loaferen kun er til sommerbrug, kan du godt tro om. Skoen giver mulighed for både mere afslappede og elegante kombinationer og kan i princippet bruges hele året rundt. Måske lige med undtagelse af om vinteren og i dyb sne, men ellers kan den det ofte bruges når som helst. Vi kigger på nogle forskellige kombinationsmuligheder.
Afslappet og velklædt i sommerhalvåret. Et par forskellige versioner med eksempler på, hvordan du kan bruge en og samme loafer til forskellige lejligheder i sommerhalvåret. Skoen på billedet kan givetvis også bruges om vinteren i andre typer kombinationer.
For dem, der har en svaghed for en mere elegant stil og en til tider ekstravagant måde at bruge loaferen på, kan streetstyle-billeder fra modemessen Pitti Uomo være værd at tage et kig på. Især sommerudgaven af messen. Her ser man dem ofte brugt uden strømper og i interessante farvekombinationer.
Streetstyle fra Pitti Uomo, hvor det sommetider vrimler med loafers
En mere afslappet måde at bruge loafers, når der er koldt. Selvom en tasselloafer er meget lys og afslappet i sig selv, kan den sagtens bruges til en mere casual påklædning, selvom det ikke er sommer.
Når man skal købe en loafer første gang, kan det være godt at starte med en enkel model. For eksempel en brun tassel- eller pennyloafer i læder, som kan bruges sammen med mange forskellige stilkombinationer. Læder i mørkere nuancer af brunt er som regel nemmere at kombinere med forskellige typer påklædning til forskellige lejligheder i løbet af året.
Hvis du kan lide loaferen som model og har lyst til at bruge den ofte, kan du, når du først har investeret i en basismodel, derefter begynde at investere i mere ekstravagante "svært anvendelige" modeller og farver, så du kan opbygge et bredere udvalg i din garderobe.
Tip: Ofte sidder en loafer ikke helt på samme måde på foden som en sko med snøring, så du kan ikke forvente, at din normale læst og størrelse altid passer. Prøv nogle flere størrelser for at finde den rette. Størrelsen er ekstra vigtig, når du køber en loafer, for skoen skal sidde perfekt, så den ikke gnaver eller begynder at glide af, når du går. |
Nogle enkle sidste bemærkninger, som er værd at have med i overvejelserne, når du vil til at investere i et par loafers.
• Hvornår på året skal du bruge dem? Eller skal du bruge dem hele året rundt? Afhængigt af hvordan du skal bruge dem, kan det være en god idé at overveje, om du vil have en sko med læder- eller gummisål.
• Er du på udkig efter en pæn model eller en lidt mere grov version? En pæn model kan være mere velegnet om sommeren, mens en mere grov version fungerer bedre hele året rundt. Normalt er de lidt grovere modeller fremstillet med en randsyning, som gør, at de er nemmere at forsåle end de pæne modeller, som normalt fremstilles med et mere enkelt design eller er limet.
• Hvilket materiale vil du have skoene i? Ruskind giver som regel et lidt mere afslappet udtryk end læder. Det kan være værd at overveje, når du vælger model og tilpasser valget efter, hvordan resten af din garderobe og din tøjstil ser ud.
Hvis du stadig ikke føler dig sikker på alle parametre før dit skokøb, kan vi anbefale, at du læser vores guide til køb af sko, som du finder nedenfor. Held og lykke!
LÆS MERE: Guide: Hvad skal man være opmærksom på, når man køber nye sko?
I uge 27 har vi begrænsede åbningstider på telefon. Venligst send en e-mail til [email protected]
Du kan finde vores svar på de mest stillede spørgsmål her.
Vi besvarer din mail inden for 24 timer på hverdage.