Tricker's er en familieejet virksomhed, og har produceret sko på sin fabrik i Northampton siden 1829, hvilket gør dem til Storbritanniens ældste etablerede skoproducent. Hvert par sko tilbringer otte uger på fabrikken, og efter en proces på hele 260 trin, repræsenterer skoene britisk håndværk. En kombination af holdbarhed og kvalitet har bidraget til, at skoene er båret rundt om i verden i århundreder, af både kongelige og designere.