Derfor skal du investere i håndlavede kvalitetssko

Den Goodyear-randsyede konstruktionsmetode er en forholdsvist avanceret konstruktionsmetode med mange momenter i produktionen. Det koster at fremstille skoene. Men det er meget mere end bare konstruktionsmetoden, du betaler for.

Fremstillet af godt læder

Kalveskind er langt den mest almindelige type materiale til klassiske sko, og kalveskind af god kvalitet indebærer også, at man køber læder fra dyr, der ofte har haft det relativt godt. Skindkvaliteten påvirkes nemlig i høj grad af dyrets velbefindende. De dyr, der har haft det bedst, giver ofte det bedste læder – groft sagt. Kalve, der får lov til at græsse meget i det fri, vokse naturligt (uden den desværre alt for almindelige brug af antibiotika til vækstfremmende formål), have et afslappet miljø, stressfri transport til slagteriet (alt skind er restprodukter fra dyr, der avles til fødevareproduktion) osv. De giver også et skind, som har gode forudsætninger for at blive til rigtig godt læder.

Generelt er de helt billige sko fremstillet af læder af dårlig kvalitet, som desværre ofte også kommer fra dyr, der har levet et barskere liv end dem, der bruges til kvalitetssko. Der kan for eksempel være mange strækmærker, hvis dyret har fået meget kraftfoder og er vokset unaturligt hurtigt, og hvis dyret har haft et dårligt og stresset liv, afspejles det i skindets kvalitet.



Det kan sammenlignes med, hvordan f.eks. kattens pels tydeligt viser, om den trives, eller for den sags skyld hvordan vi mennesker ser ud, når vi har det henholdsvist godt eller skidt.

Miljøaspektet

Også miljømæssigt er der fordele ved klassiske sko. Langt den mest almindelige metode til industriel garvning af dyreskind er kromgarvning. Det er i sig selv ikke en særlig miljøvenlig garvningsmetode, selv om der bruges såkaldt trivalent krom, som ikke er lige så farligt for miljøet som hexavalent krom (læderprodukter bør dog sorteres som miljøfarligt affald, da kromet i læderet omdannes til hexavalent krom ved forbrænding).

I Europa stiller vi meget høje krav til garvningsindustrien (faktisk så strenge, at mange garverier lukkede ned, da bestemmelserne blev skærpet), hvilket betyder, at der kræves omfattende rensning og affaldshåndtering. Langt størstedelen af det læder, der bruges som overlæder til kvalitetssko, kommer fra lande som Frankrig, Italien, England og Polen. Modsætningen er de billige sko, der ofte fremstilles af læder fra Sydamerika eller især Asien, hvor der stadig generelt ikke stilles nær så store krav til garverierne. Store læderproducenter som Indien og Bangladesh har for øjeblikket velkendte problemer med udslip, som påvirker både natur og mennesker. Dette er så småt begyndt at ændre sig, men det kommer til at tage tid, før man når samme standard som i Europa.



Vegetabilsk garvet læder er klart det bedste for miljøet. I de mere fine sko bruges det til for og såler og i de allerfineste også til de indvendige hæl- og tåkapper. Der findes vegetabilsk garvet overlæder, blandt andet fra svenske Tärnsjö, som har både fordele og ulemper sammenlignet med kromgarvning. Det bruges dog indtil videre kun i ret begrænset omfang til sko.

De bedste garverier af vegetabilsk læder, og altså også de bedste kromgarverier, er næsten udelukkende europæiske, og fordi de fleste af de kvalitetssko, vi europæere køber, fremstilles her, betyder det også, at det ikke er nødvendigt at transportere hverken materialer eller sko frem og tilbage verden rundt.

Arbejdsforholdene

Arbejdsmiljøet på mange asiatiske tøj- og tekstilfabrikker er et omdiskuteret og veldokumenteret emne. Billedet er desværre det samme på mange af garverierne og skofabrikkerne i Asien, som fremstiller de billigste, masseproducerede og limede sko, der sidder på langt de fleste fødder rundt om i verden.

Produktion af billige produkter kræver generelt lave lønninger, hvilket kan indebære lange arbejdsdage, dårlig sikkerhed, billige materialer osv.

Situationen er betydeligt bedre på de europæiske og amerikanske skofabrikker, som fremstiller hovedparten af de cirka 1,5 millioner kvalitetssko, der produceres på verdensplan hvert år. Det er ikke, fordi fabriksarbejderne der lever nogen luksustilværelse, men de har en fornuftig løn, arbejdstiderne er gode, og de har i mange tilfælde overenskomster osv.

Skoenes holdbarhed

Dertil kommer det faktum, at et par traditionelt konstruerede sko hold holder betydeligt længere end en limet variant. På sigt betyder det mindre forbrug (selvom skonørder gerne køber mange par, sælges de sko, der ikke bruges, ofte videre, da kvalitetssko har en ret høj brugtværdi).



En forudsætning for at få gode sko til at holde længe er dog, at de vedligeholdes og repareres, hvilket for eksempel den randsyede konstruktion er beviset på. Det er også godt at indse værdien af at reparere selv lidt billigere klassiske sko, som måske kostede 2.000-2.500 kroner i indkøb, også selvom det koster måske 1.000 kroner for en forsåling og ny hæl.

LÆS MERE:  Hvornår skal man reparere sine sko – og hvornår skal man købe nye?
LÆS MERE:  Istandsættelse af sko: fra udslidt til ny

Der er ikke meget, der slår et par godt tilgåede, flot slidte sko, som kommer tilbage fra skomageren med nyt liv. Samtidig skåner det miljøet, når vi reparerer i stedet for hele tiden at købe nyt.

Der er med andre ord mange grunde til at investere i traditionelt konstruerede sko af høj kvalitet.